Kan vi forene naturbeskyttelse med en høj fødevareproduktion?

27. juli 2021, 16:28
Anders Jensen. Privatfoto

Med 4400 arbejdspladser indenfor fødevareklyngen er Viborg Kommune på en 3. plads blandt kommunerne i Danmark med antal beskæftigede indenfor sektoren (landbrug, mejerier og slagterier mv.) med Ringkøbing-Skjern og Esbjerg kommuner på de to første pladser. Samtidigt har Viborg Kommune store naturområder med mange ådale, søer og Hjarbæk Fjord, som kalder på en høj grad af naturbeskyttelse.

Og ja, det vil være muligt at forene en høj fødevareproduktion med naturbeskyttelse på de fire mest udfordrede miljøområder. Det drejer sig om udledning af klimagasser, udledning af næringsstoffer til vandmiljøet, beskyttelse af grundvandet og beskyttelse af biodiversiteten. For at det kan lykkes, er der behov for, at alle interessenter indenfor landbrugs-, natur-, forvaltnings- og forskningsområdet arbejder tæt sammen, så en bæredygtig fødevareproduktion kan fremtidssikres.

Historisk har fødevaresektoren vist, at det er muligt at øge fødevareproduktionen og samtidigt mindske miljøbelastningen. De seneste 30 år har fødevaresektoren i Danmark øget produktionen med 30% samtidigt med at kvælstofudledningen er reduceret med 40% og udledningen af drivhusgasser er reduceret med 16%. Dette er sket ved hjælp af en stor forskningsindsats, hvorefter landbruget bl.a. har optimeret på gødskning, avl og brug af efterafgrøder. Derudover har etablering af vådområder bidraget til at mindske udledningen af næringsstoffer, samtidigt med at vådområderne øger biodiversiteten og giver flere naturoplevelser for naturbrugerne.

Men vi skal videre med flere tiltag, for målet om god økologisk tilstand i vores vandområder er ikke nået endnu, udledningen af klimagasser skal dæmpes yderligere og biodiversiteten skal forbedres. Landbrugets egne selskaber Arla, Danish Crown og DLG har allerede som målsætning, at de skal være klimaneutrale i 2050 og desuden har landbrugets konsulenter et stort fokus på rådgivning om bæredygtig fødevareproduktion. Så mange tiltag er allerede iværksat.

Der er oplagt også andre end landbruget der skal bidrage til et bæredygtigt miljø. Når der ses på de pesticider og miljøfremmede stoffer der findes i drikkevandsboringer, stammer de i mange tilfælde fra ukrudtsbekæmpelse og træbeskyttelse osv. på private og offentlige områder. Der hvor fundene kan henledes til landbrugets brug af sprøjtemidler på markerne drejer det sig typisk om pesticider, som for længst er udfaset. Men landbruget skal naturligvis vedvarende bidrage til den grønne omstilling, hvor der er forskningsbaseret sikkerhed for virkningen af indsatserne.

For at komme i mål med den grønne omstilling i fødevareproduktionen skal der satses endnu mere på forskning indenfor området og her bør Foulum under Århus Universitet udbygges som Danmarks forskningscentrum for bæredygtig fødevareproduktion. Der er allerede meget viden samlet på Foulum Forsøgscenter, som for tiden også bliver brugt i de igangværende forhandlinger i folketinget om landbrugets grønne omstilling. Fra Foulum kan der forhåbentlig også komme ny viden om, hvordan Hjarbæk Fjords miljøtilstand kan nå op på god økologisk tilstand, som der i Viborg Byråd nu er afsat midler til at få undersøgt.

Med disse tiltag kan vi fastholde produktionen og arbejdspladserne indenfor fødevaresektoren i Viborg Kommune, samtidigt med at et bæredygtigt miljø bevares. Dermed vil Viborg Kommune også fremover være kendt som en kommune med både en stor fødevareproduktion og en fantastisk natur.